Hvordan bidrager madspild til global opvarmning og fattigdom?

Der er en enkel måde at reducere den globale opvarmning og samtidig spare penge – spild ikke mad.

I sin bog, ‘Waste – The Global motatos Scandal’, beregner Tristram Stuart, at britiske husholdninger sender 5,4 millioner tons spiselig mad til skraldespanden hvert år. Det er 25 % af al den mad, briterne spiser derhjemme. Det rammer dem også i lommen. Det betyder, at det koster hver britisk husstand i gennemsnit £8 ($14) om ugen.

Stuart citerer nogle flere fantastiske ketchup britiske madspildsstatistikker. Blandt andre perfekt spiselige genstande, der årligt går i skraldespanden, er:

• 2,6 milliarder (ja, milliarder!) skiver brød;
• bananer til en værdi af 370 millioner pund;
• 1,6 milliarder uspiste æbler;
• 484 millioner åbnede gryder yoghurt.

Desværre er budskabet om madspild gået videre til vores børn – omkring en tredjedel af skolens madpakker ender i skraldespanden.

Konsekvenserne af dette affald er alvorlige på globalt plan. De udviklede landes efterspørgsel efter fødevarer presser de globale fødevarepriser op. I 2007 steg de gennemsnitlige globale fødevarepriser med 23 pct. Året efter var priserne steget med svimlende 54 pct.

Dette betyder noget. Resultatet af øgede fødevarepriser er, at op mod anslået 100 millioner ekstra mennesker blev skubbet ud i kronisk sult. Kronisk sult øger igen børnedødeligheden blandt denne gruppe. Det anslås, ifølge Stuart, at satsen er steget til 25 pct.

Og madspild bidrager til presset på knappe jordressourcer. Der er brug for 8,3 millioner hektar jord til at producere netop de produkter, der går til spilde i Storbritannien og USA. Det er syv gange mængden af brasiliansk regnskov, der blev ødelagt i 2008 for at producere mad.

Efterhånden som fødevarepriserne stiger, jo større er det økonomiske incitament til at rydde regnskovene. Men de er afgørende for at håndtere den globale opvarmning.

Så hvad kan du gøre for at reducere dit madspild?

Køb ikke for mange kød- og mejeriprodukter på én gang. Disse produkter er mere letfordærvelige end andre fødevarer og tager op til fire gange mere jord at producere og resulterer i flere drivhusgasemissioner (især fra kvæg).

Brug en indkøbsliste. Med det enorme udvalg af fødevarer, der er tilgængelige i supermarkederne, er det nemt at foretage impulskøb. Lav en liste og hold dig til den. Køb kun ‘køb en, få en gratis’-tilbud, hvis det er noget, du regelmæssigt bruger og vil afslutte.

Hold øje med hvad der er i køleskabet. Meget mad går til spilde, fordi vi har glemt, at det er i køleskabet eller skabet.

Brug rester. Du kan lægge kødrester i en sandwich til at tage med på arbejde næste dag. Dette sparer også penge. Eller vend rester i karryretter, supper og røre.